MotionsvejledningMotionsvejledning. Pisk eller Gulerod?

Har du lyst til at bruge din krop?

Motionsvejledning er for dig, der gerne vil dyrke motion, men har svært ved at komme i gang.

Motionsvejlederen

Motionsvejledningen gives af en sundhedsvejleder, som er uddannet fysioterapeut. Fysioterapeuten har et bredt kendskab til de muligheder og tilbud, der findes for motion i Sønderborg Kommune, og kan derfor hjælpe dig med at finde et motionstilbud, der passer til netop dine behov og interesser.

Skræddersyet motionsvejledning

Motionsvejledningen bygger på en samtale mellem dig og motionsvejlederen, hvor I sammen får sat ord på, hvad dit behov er, og hvad du kan gøre for at komme i gang. Dette resulterer i en konkret handleplan, som du kan tage med dig hjem.

Du vil også få tilbudt at få målt din kondition og din fedtprocent.

Kom alene eller sammen med en ven, kæreste eller ægtefælle og brug kroppen til en forandring.

Opbakning

Motionsvejlederen vil efter den første samtale bakke op omkring dine nye motionsvaner og tiltag pr. telefon, og efter 2., 4. og 6. måneder har du igen muligheden for at komme til samtale og test for evt. at justere motionshandleplanen og se, om der er sket forbedringer i forhold til de tidligere målinger og test.


Vejledning er gratis

Det er gratis at benytte motionsvejledningen og få lavet målinger og test, men du skal selv betale almindelig medlemspris, hvis du melder dig ind i f.eks. en idrætsforening eller et fitnesscenter.
 

Baggrund

Sønderborg Kommune har valgt at gøre en særlig indsats for at få flere borgere i bevægelse. Dette skyldes, at et fysisk aktivt liv forebygger sygdom og giver en bedre livskvalitet og dermed mere energi i hverdagen.


Derfor får du nu muligheden Motionsvejledning for derigennem at få et mere fysisk aktivt liv – så du mindsker risikoen for livsstilssygdomme og opnår en bedre livskvalitet.


Beskrivelse af tests

Fedtprocent og BMI – Her stiller du dig op på en vægt som hjemme ved dig selv, og så måler og udregner apparatet din BMI og din fedtprocent, som giver et fingerpeg om din nuværende sundhed.

Konditionstesten – Foregår ved at du cykler ca. 10 minutter på en kondicykel. På baggrund af en pulsmåling finder motionsvejlederen frem til din kondition. Ud fra resultaterne kan I sammen få sat realistiske mål for din motion og udarbejdet en motionshandleplan.
Disse målinger og test er valgfrie og er kun et tilbud til dig, hvis du vil have et bedre billede af din udvikling og forbedring gennem motionshandleplanen og motionsvejledningsforløbet.


Kontakt

Ønsker du at benytte dig af tilbuddet Motionsvejledning, kan du kontakte motionsvejlederen direkte pr. telefon, eller mail og aftale din første samtale.

Motionsvejledning
Sønderborg Sundhedscenter
Grundtvigs allé 150
6400 Sønderborg

Telefon: 88726691

E-mail: bmma@sonderborg.dk

 

Siden er opdateret:  26-01-2010
Ansvarlig:  Brian Christensen • e-mail:  bchn@sonderborg.dk • telefon direkte:  88725549
Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!