Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

ProjectZero

Sønderborg-området har en vision om at være CO2 neutral i 2029. For at sikre det har ProjectZero udfærdiget Masterplan 2029 og en konkret handlingsplan, der skal sænke CO2-udslippet med 25% inden 2015.

Projektet er et samarbejde mellem borgere, kommunen, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Det er et fokus der vedrører, og gavner alle i området.

Tre ledestjerner skal føre projektet mod målet, og vise vejen til bæredygtighed og økonomisk vækst.

  1. Energieffektiviseringer, der styrker virksomhedernes konkurrenceevne og mindsker borgernes udgifter til energi.
  2. Flerstrenget vedvarende energiforsyning baseret på lokale ressourcer af vedvarende energi suppleret med el fra offshore vindmøller.
  3. Et dynamisk energisystem, hvor samspillet mellem energiforbrug og produktion er optimal, og hvor priserne er dynamiske efter mængden af energi til rådighed.

Målene i 2029

Visionen skal gennemføres ved at virkeliggøre "de nemme" besparelser og udnytte den naturlige udskiftning til at indføre klimavenlige erstatninger.

i 2029 skal alt nybyggeri være selvforsynende med både el og varme. Frontløberen for dette er det nuværende SIB ZERO+ hus.

Områdets energiforbrug skal være dækket af lokal vedvarende energi samt off-shore vindenergi, i det omfang der er nødvendigt.

Mere end 50% af områdets boliger skal være forsynet med grøn fjernvarme. Områdets elforsyning skal komme fra affald, vindmøller og solceller, og landbruget skal bidrage til producering af klimavenlige brændstoffer, der ikke baseres på el.

Et underjordisk lager vil blive brugt til at lagre overskydende energi fra en havvindmøllepark.

For mere information om projektet og ProjectZero kan du besøge deres hjemmeside http://www.projectzero.dk/

Om projektet

Det er ProjectZero-visionens mål, at Sønderborg- området skal være CO2-neutralt i forhold til alle energirelaterede formål inklusiv vejtransport i 2029. Energien, der importeres udefra (dvs. uden for kommunen), skal ligeledes være CO2-

neutral og altså stamme fra vindmøller eller anden vedvarende energi. I opgørelserne indgår ikke energien/CO2 relateret til importerede varer og direkte emissioner af klimagasser fra landbrug og lossepladser.

Content