Borger & Kommune
Tilflytternetværk
Tilflytternetværket hjælper nye borger med at falde til, og arrangerer månedlige sociale aktiviteter.
Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter har i samarbejde med virksomheder i Sønderborg-området dannet et netværk for tilflyttere, som er flyttet til området inden for de sidste par år i forbindelse med job.
Baggrunden er, at det for mange virksomheder er svært at tiltrække og fastholde den nødvendige arbejdskraft. En del nyansatte medarbejdere, som er flyttet til Sønderborg-området fra et andet sted i landet, forlader virksomheden efter kort tid, fordi det har været svært at finde fodfæste i området.
Månedlige arrangementer
Netværket skal gøre det lidt lettere for job-tilflytterne og deres ægtefæller/kærester at falde til. Omdrejningspunktet er arrangementer, som introducerer til området og forskellige sociale aktiviteter, som tilrettelægges ud fra tilflytternes behov og ønsker.
Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter afholder et fast månedlig arrangement hvor du som tilflytter kan knytte nye kontakter til andre tilflyttere.
Mødestedet: Café Figo på Rådhustorvet kl. 19.00 – den første mandag i hver måned.
Ud over den hyggelige ramme, et godt glas fadøl samt muligheden for at udbygge dit sociale netværk, inviterer vi en lokal foredragsholder til hvert arrangement som vil holde et kort og spændende indlæg.
Interesserede tilflyttere, som gerne vil vide mere om tilflytternetværket kan kontakte Sønderborg Erhvervs- & Turistcenter på nfo@set-sonderborg.dk












