Udbud

Vil du være leverandør til Sønderborg Kommune?

Læs mere om kommende udbud og hvordan du bliver leverandør

Der kan være mange spørgsmål, hvis man som virksomhed har lyst til at blive leverandør til kommunen. Hvordan ser et konkret udbud ud, hvordan er selve udbudsprocessen, og hvordan kommer I som virksomhed i gang med at byde på en offentlig opgave i Sønderborg Kommune?

Kom til vidensarrangement og bliv klogere på udbud

Et godt sted at starte, hvis du vil være leverandør til kommunen, er at deltage i præsentationen af Sønderborg Kommunes udbudsplan.

Hvert år inviterer Sønderborg Kommune alle områdets virksomheder til en præsentation af planlagte udbud for det kommende år. Det gælder både udbud af varer og tjenesteydelser samt udbud på bygge- og anlægsområdet. I samme forbindelse inviteres enkelte virksomheder til at dele ud af deres konkrete erfaringer med udbudsprocessen. På dette dialogmøde kan I som virksomhed få et nyttigt indblik i de specifikke udfordringer og erfaringer med udbudsprocessen, som andre virksomheder har gjort og dermed blive klædt på til at byde på en offentlig opgave.

Vi vil informere nærmere om datoen for dette arrangementet her på siden, som typisk vil ligge i december måned.

Få besked om aktuelle og kommende udbud

På Sønderborg Kommunes udbudsside finder du en liste over aktuelle og planlagte udbud. På siden kan du ligeledes abonnere på en RSS feed, så du får direkte besked, så snart et nyt udbud publiceres på hjemmesiden.

Ved mindre bygge- og anlægsprojekter i kommunen lægges disse ikke nødvendigvis i udbud. Her kan jeres virksomhed i stedet komme på Håndværkerlisten, hvor kommunen kan indhente jeres tilbud.

Step-by-step guide til at blive leverandør

  1. Deltag i vidensarrangementet i december, hvor årets udbudsplan præsenteres
  2. Se aktuelle udbud på Sønderborg Kommunes hjemmeside og abonner på RSS feedet, så du får direkte besked med nye udbud.
  3. Kom på Håndværkerlisten
  4. Opret et ESPD-dokument for jeres virksomhed (det fælles europæiske udbudsdokument), som er et foreløbigt bevis for, at jeres virksomhed opfylder kravene i udbuddet.

Kontakt udbudsafdelingen, hvis du har spørgsmål: udbud@sonderborg.dk

Se også opgaver, som er i nationalt og internationalt udbud på www.udbud.dk.

Se flere film om udbud i det offentlige og gode råd her.