Sønderborg-områdets fælles grundfortælling lander hos lokale virksomheder

Published
21. dec 2017
Anvendelseseksempler
Siden lanceringen af markedsføringsværktøjskassens tekster og billeder til virksomhedernes promovering af Sønderborg-området i starten af november 2017, har der været dialog med lidt over 100 virksomheder, som er blevet præsenteret for materialet.

Virksomhederne i Sønderborg-området har længe efterspurgt en fælles grundfortælling, som kan bruges til at tiltrække arbejdskraft i rekrutteringsøjemed og markedsføring af Sønderborg-området. Siden har lokale erhvervsaktører selv været med til at udarbejde markedsføringsværktøjskassen, som består af billeder og tekst og er afprøvet i testgrupper af virksomheder inden for forskellige brancher.

Byrådet vedtog i 2016 Positioneringsplanen, som afsæt for områdets fælles grundfortælling med det formål at profilere vores skønne område med henblik på at tiltrække arbejdskraft.

I november blev første tiltag fra Positioneringsplanen, et digitalt værktøj med billeder og tekster om at bo, leve, arbejde og uddanne sig i vores område, lanceret. Nu har der været dialog med lidt over 100 virksomheder, som er introduceret til det digitale markedsføringsmateriale. Der bliver i 2018 fulgt tæt op på anvendelsen heraf med input fra virksomheder og mulighed for at supplere det digitale værktøj med yderligere brancherelaterede billeder og tekster.

Hos byggeforretningen Fynsk og søn er materialet blevet taget godt imod: 'Vi vil fremover benytte den digitale markedsføringsværktøjskasse i alle rekrutteringer. Redskabet er meget brugbart, når vi skal finde nye folk og sælge vores område, og man kan jo frit plukke af det. Jeg kan kun give min varmeste anbefaling herfra.', fortæller ejeren, Bjarke Fynsk.

'Det har været vigtigt for os at udbrede kendskabet til markedsføringsværktøjskassen, så vores virksomheder kan komme i gang med at bruge materialet, og arbejdet fortsætter de næste år. Der er ikke tale om en stor kampagne. Værktøjskassen skal ses som et frivilligt supplement og en inspiration til virksomhedernes egne rekrutteringsindsatser, og derfor har vi prioriteret at nå ud til dem og stå til rådighed i forhold til den praktiske anvendelse af billeder og tekst.', forklarer erhvervsudvalgsformanden, Ole Wandahl Stenshøj.

Markedsføringsværktøjskassen kan findes på www.sonderborg.dk/toolbox og rummer tekster om Sønderborg-området på både dansk, tysk og engelsk, designelementer såsom skrifttyper og farver, smukke billeder til forskellige formål, rekrutteringsfoldere m.m.

Det hele er gratis og til fri afbenyttelse.

Interesserede virksomheder kan også få besøg eller kontaktes af Sønderborg Kommunes Erhvervsservice ved at ringe til 88 72 71 70.