For unge og studerende i Sønderborg

Er du ung og overvejer at flytte til Sønderborg? Måske bor du her allerede?

I Sønderborg Kommune er der masser af gode muligheder for både uddannelse, studiebolig, aktiviteter, uformelle mødesteder og et internationalt og aktivt studiemiljø, hvor du nemt kan møde andre unge og nye venner. 

Praktisk information

Sønderborg-området er helt fantastisk, og vi giver dig fire gode grunde til, hvorfor du burde tage til Sønderborg-området for at studere og leve.

Unge til koncert i Mølleparken

Danmarks officielle side

Her kan du læse mere om blandt andet Danmark generelt, dansk historie og fx danske traditioner, love osv. Du kan også finde information om at flytte til Danmark – hvad er godt at vide før, under og efter.

Trivsel

Her kan du finde hjælpe til at styrke din mentale trivsel.

Unge til koncert i Mølleparken
Studerende på Alsion

Vores uddannelser

I Sønderborg er alle former for uddannelse inden for rækkevidde – hele vejen fra ABC til Ph.D. Inden for grundskoler og de gymnasiale uddannelser byder Sønderborg-området på et væld af muligheder.

Med ni ungdoms- og videregående uddannelsesinstitutioner er Sønderborg et knudepunkt for uddannelser i Sønderjylland.

Hvorfor studere i Sønderborg?

Sønderborg-området er helt fantastisk, og vi giver dig fire gode grunde til, hvorfor du burde tage til Sønderborg-området for at studere og leve.

Unge til koncert i Mølleparken

Studie- og ungdomsboliger

Sønderborg har ca. 800 studie- og kollegieboliger, ligesom der er et stort antal lejeboliger i byen til rimelige priser. Det er StudieBolig Syd, der administrerer kollegierne. Du kan se en oversigt over kollegierne på kortet her til højre.

Læs mere om boligerne på Studiebolig Syds hjemmeside eller facebookside.

Studerende på Alsion

Praktisk information for studerende

Mangler du mere information om fx SU, boligstøtte, Ungdomskort og meget andet?

Mejeriet - Ungdomskulturhus

Mejeriet er Sønderborgs ungdomskulturhus for ALLE unge mellem 15-30 år.
Mejeriet er dit fristed. Kom forbi og deltag i en af vores aktiviteter, madfællesskab, lav lektier, mød andre unge og/eller tag vennerne med og hæng ud, gå til koncerter, lav kreative ting eller hvad du ellers har lyst til.
Vi hører også gerne om en ny god idé til, hvad Mejeriet mangler, for Mejeriet er et hus af unge – for unge.

Mejeriet i Sønderborg
Arbejde med maskiner

Studiejob

Leder du efter et studiejob, en praktikplads under uddannelsen eller en virksomhed, som du kan skrive dit speciale i samarbejde med, kan det oftest være en god idé at kontakte virksomheden direkte. Oftest kan en uopfordret ansøgning, hvor du beskriver, hvad du kan udføre for virksomheden, være nok til at få foden indenfor.

Aktuelle studiejobs, praktikker og opgaveskrivninger kan du se på SDUs Jobbank, EASV jobbank eller Studiejob Danmark

Netværk for unge

I Sønderborg Kommune er der rigtig mange muligheder for at finde en forening eller et netværk, der henvender sig til unge.

Sønderborg Student Foundation (SSF)

SSF er en organisation af frivillige unge studerende, der arbejder for at skabe optimale rammer for studerende. Udover at organisere og planlægge projekter og events, gør SSF en stærk indsats for at skabe relationer på tværs af uddannelser, organisationer, studerende og interesser.
SSF holder til på Mejeriet, hvor du kan deltage i eller organisere begivenheder som workshops, filmaftner, sport eller andre begivenheder.

Sønderborg Ungdomsråd (SUR)

SUR er et råd med 15 medlemmer for alle unge mellem 15 og 25 år i Sønderborg Kommune. SUR giver de unge i Sønderborg-området politisk medindflydelse. Det er gennem Ungdomsrådet, at de unge bliver hørt og kan udtrykke sig.

SUR råder over en pulje penge, hvor unge kan søge midler til aktiviteter, events, initiativer eller andet. Besøg rådet på Facebook eller send dem en mail, hvis du fx har lyst til at være med i Ungdomsrådet.

Intro Team SDU Alsion

Foreningen byder nye studerende på Alsion velkommen ved at introducere dem til hinanden og Sønderborgs omgivelser. De driver også Caféen på Alsion.

Europæisk Ungdom Syd- & Sønderjylland

Europæisk Ungdom Syd- og Sønderjylland er en lokal afdeling af Europæisk Ungdom Danmark. Organisationen arbejder bl.a. for EU-oplysning og debat. 

EYP Denmark - Sønderborg

EYP er en uafhængig organisation, som arbejder med unge, europæiske borgere. EYP vil bl.a. skabe mere bevidsthed om EU-relaterede emner blandt unge danskere. 

SDU Model United Nations

Et netværk blandt alle SDU uddannelsessteder, hvor studerende kan få en bedre forståelse for verdens politiske problemer gennem Model United Nations.

SILBA Sønderborg

SILBA promoverer demokrati og laver sociale og lærerige events og aktiviteter for alle unge i Sønderborg området

DFUNK Sønderborg

DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom er en landsdækkende ungdomsorganisation, der er her for unge, der er flygtet. Vi arbejder for at skabe trygge, stabile og udviklende fællesskaber for unge, der er flygtet til Danmark

Ventilen Sønderborg

Er du mellem 15 og 25 år, føler du dig ensom, eller mangler du nogle at lave ting sammen med, så er Ventilen Sønderborg måske et sted for dig.

Andre måder at møde mennesker på

Hvis du gerne vil møde nye mennesker og samtidig deltage i sjove aktiviteter, kan det være en god idé at melde sig ind i en forening, tilmelde sig en fritidsaktivitet eller i frivilligt arbejde.

Er du mellem 14-18 år kan du være med hos Sønderborg Ungdomsskole, hvor der hygges, spilles spil og synges karaoke.