Helt Sønderborgsk
§3: Bliv klogere
Uddannelse med perspektiver.
Uddannelsesinstitutionerne i Sønderborgområdet kombinerer det nære og trygge med det globale udsyn på alle niveauer. De internationale muligheder starter allerede i børnehaveklassen på den internationale skole og fortsætter både på EUC Syd, som tilbyder Danmarks første internationale tekniske gymnasieuddannelse, og på det multinationale SDU.
SDU SØNDERBORG
Syddansk Universitet Sønderborg leverer en stor del af de højtkvalificerede medarbejdere til virksomhederne i området. Mange af universitetets ud- dannelser er skræddersyet til de udfordringer, de studerende møder, når deres studier er fuldendt. Det gælder ikke mindst uddannelsen til meka- tronikingeniør. SDU har landets største koncentration af internationale elever. Hele 75 % af de studerende på Sønderborgs campus kommer fra udlandet og repræsenterer mere end 50 nationaliteter.
ERHVERVSAKADEMI SYDVEST
På Erhvervsakademi Sydvest i Sønderborg uddannes der specialister i bl.a. datalogi og produktionsteknologi til stor gavn for det lokale erhvervsliv. Undersøgelser har vist, at helt op til 85 % af de nyuddannede inden for disse to fag var i fast beskæftigelse på en af områdets virksomheder allerede en måned efter endt uddannelse.
UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK
En del af University College Syddanmark ligger i Sønderborg. Her kan du læse til sygeplejerske, hvis du brænder for at gøre en forskel for andre. På UCS er det muligt at tage en del af praktikken i udlandet.
Sønderborg-manifestet
Klik på paragrafferne nedenfor for at se hvad der gemmer sig bag hver enkel.
Hvad mener Thomas Eje?
Se hvad Thomas Eje mener er "Helt Sønderborgsk".

















