Kultur & Aktiviteter
Blå flag stationen
Blå Flag Stationen er et mobilt udstillings- og aktivitetscenter, som du finder i Sønderborg Lystbådehavn.
Stationen er bemandet med en biolog og udstyret med:
- net,
- spande,
- waders,
- undervandskikkerter,
- udstillingsakvarier,
- et føle- og rørebassin,
- stereolupper
- og meget mere!
Det er alt sammen gratis at benytte.
Blå Flag Stationen tilbyder masser af aktiviteter i løbet af sommeren. Men også i efterårsferien er der tilbud om aktiviteter.
Idéen med Blå Flag
Idéen med Blå Flag er at give børn og unge viden om havets liv og økologi - på en levende og anderledes måde.
Blå Flag er en europæisk miljøkampagne. Det er Friluftsrådet, der er ansvarlig for Blå Flag-kampagnen i Danmark. Det Blå Flag kan søges for et år af gangen. For at opnå et Blå Flag på en strand eller i en havn skal en række krav være opfyldt.
Sønderborg Kommune kan også i år hejse det Blå Flag både på stranden og i lystbådehavnen. Derfor vil borgere og turister i Sønderborg Kommune kunne glæde sig over at:
Blå Flag stranden
- har rent badevand
- er ren og tilses jævnligt af kommunen
- har toiletter og affaldsspande
- har rednings- og sikkerhedsudstyr
- tilbyder miljø-/naturaktiviteter
- oplyser om kampagnen og de seneste badevandsanalyser
- og meget mere
Blå Flag havnen
- ser ren og pæn ud
- har en affaldsordning og beholdere til miljøfarligt affald og spildolie
- gennemfører hvert år to nye miljøtiltag
- har rene toiletter og baderum
- har livrednings- og brandbekæmpelsesudstyr
- tilbyder miljø/naturaktiviteter i samarbejde med Blå Flag Stationen
- oplyser om kampagnen og god miljøpraksis til søs
- og meget mere
Badevandskvaliteten kontrolleres hver uge, og resultaterne hænges op på stranden og i havnen.
Læs mere om Blå Flag-kampagnen på www.blaaflag.dk






