Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

MIAV-Koen var selvfølgelig også med på en kigger. Foto af Ilse Jacobsen, Sønderborg Ugeavis

Den Store Børneevent samlede 300 børn

Af:Kasper Sørensen

Udskriv

Efter mere end fire måneders arbejde kunne børnene, der har arbejdet aktivt med Sønderborgmanifestet, samles til et kæmpe show i Koncertsalen på Alsion.

Der var underholdning for alle sanser og alle aldre. Claus Madsen spillede børnesange, Charling lavede klovnerier, Bombardi tryllede, Danfoss Universe lavede Science Show og der var rap og danseopvisning til den store guldmedalje. Borgmester Aase Nyegaard holdt tale, og Sønderborg Pipes and Drums sluttede hele showet af, med en fantastisk fanfare.

- Det var et super arrangement, både børn og voksne syntes det var en rigtig god oplevelse. Valget af kunstnere var helt i top. Børnene sugede til sig og nåede ikke at blive trætte. Så timingen var helt perfekt. "Madposen" incl juice til sidst var prikken over i'et. En rigtig god dag, hvor det var en fornøjelse at være pædagog i Sønderborg Kommune, siger Bodil Brodersen til Vores Sønderborg på Facebook.

Hele anledningen var til ære for alle de børn, der de sidste fire måneder har arbejdet intenst med paragrafferne fra Sønderborgmainfestet. I alt har 18 børnehaver været i gang med den kreative proces.

Alt deres arbejde kan ses her på Sonderborg.dk, hvor vi har oprettet en hel temaside med videoer og billeder af alle børnene og deres kreationer.

En stor tak skal selvfølgelig også lyde til alle de pædagoger, der har lagt et kæmpe arbejde i at formidle disse koncepter videre til børnene.

Sønderborg Ugeavis var også med til arrangementet og ten masse billeder, som kan ses på deres hjemmeside.

Content