Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Overnat i naturen

Der findes shelters og overnatningsmuligheder de fleste steder i området.

Sønderborg Kommune har i samarbejde med Friluftsrådet etableret foreløbig tre shelters på Nordals.

Se her for regler omkring adgang til naturen og landskabet

De ligger ved hhv.

  • Mjels Mark,
  • Oldenor og
  • Torup Strand

Alle tre shelters ligger på den nordlige del af Alsstien.

Hent kortet over ruten og placering af shelters her

Se flere primitive overnatningssteder på Skov- og Naturstyrelsens friluftskort.

Primitiv overnatning

Shelterne giver mulighed for overnatning i det fri uden at skulle ligge på den bare jord. Det anbefales dog, at man medbringer passende underlag alligevel. Der er hverken vand eller toilet ved shelterne. Ingen af de tre steder er der skraldespand og derfor er det naturligvis vigtigt, at campisterne tager al affald med sig igen.

Ved Mjels Mark er der et bålsted, som man naturligvis er velkommen til at bruge, blot man husker almindelige forholdsregler omkring åben ild. F.eks. ikke at gå fra gløder.

Shelteret i Mjels Mark ligger, som den eneste, på kommunal grund. Ved Oldenor har Skov og Naturstyrelsen lagt jord til, og ved Torup Strand er arealet ejet af Svenstrup Menighedsråd.

Find overnatninger

Her finder du alt lige fra vandrerhjem og campingpladser til hoteller og feriehuse. Brug menuerne og find det der passer dig.