Uddannelse & skole
Bolliggaranti til nye studerende
Sønderborg giver boliggaranti til alle nye studerende, der kommer udefra området.
Er du bosat i Danmark uden for Sønderborg og skal du til at starte på en uddannelse i Sønderborg, så tilbyder Kollegiernes Kontor dig boliggaranti. Boliggarantien gælder fra din studiestart i august/september, og sikrer dig en kollegiebolig (værelse/1-rums) indenfor perioden fra start august til start januar.
Den eneste forudsætning for garantien er:
- at du er tilmeldt kollegiernes venteliste med ønske om alle typer værelser/1-rums boliger
- at Kollegiernes Kontor har modtaget din dokumentation for nyoptagelse på uddannelsen
- at Kollegiernes Kontor senest 15. august har modtaget din tilmelding til boliggaranti-ordningen pr. brev/mail/fax
- at du er bosat udenfor Sønderborg
- at du accepterer Kollegiernes første tilbud. Dvs. der gives kun et tilbud, men du kan naturligvis blive stående på den almindelige venteliste
Udstyrspakke:
Som ny studerende i Sønderborg tilbydes du en udstyrspakke, som du kan leje for 80 kr. pr mdr. Pakken indeholder diverse køkkenredskaber såsom viskestykker, knive, gryder, pande bestik o. lign. Derudover indeholder pakken: dyne, hovedpude, sengetøj, håndklæder og sengetøj.
Fri Internet og intern telefon og et hav af TV kanaler:
Alle lejligheder har en hurtig Internet opkobling med en intern hastighed på 100 Mbit/sek. Du kan også ringe gratis internt. Det vil sige, at du i timevis kan tale med andre studerende på et af de andre kollegier. På kollegierne kan du modtage ikke mindre end 38 TV kanaler, heraf 15 danske kanaler, 12 tyske og 8 engelske TV kanaler.
For nærmere information:
- Ring 74 42 48 49, eller
- E-mail kontor@kk.kollegie6400.dk
- www.kk.kollegie6400.dk/






